23948sdkhjf

Ilva skyder gang i udenlandsk ekspansion

Den Lars Larsen-Group ejede møbelkæde Ilva sætter nu gang i en ny ekspansionsplan, og blikket er rettet mod Sverige, hvor kæden siden 2005 blot har haft en enkelt butik.

Det skriver Børsen.

Om to måneder er kæden klar til at åbne et nyt møbelhus i skånske Kristianstad, og det er forventningen, at Ilva inden udgangen af 2022 er oppe på hele ti butikker i det svenske.

Til avisen fortæller adm. direktør Rami Jensen, at virksomheden efter en årrække med store millionunderskud, forventer at komme ud af indeværende år med et ”rigtig fint resultat”. Derfor er man nu klar til at kigge på, hvor væksten skal hentes de kommende år, og mens kursen altså i første omgang er sat mod Ikeas hjemmebane, holder Ilva-direktøren også øje med andre nærliggende markeder.

– Hvis vi drømmer lidt efter lukketid, kunne det være rigtig spændende, hvis vi en dag kunne være repræsenteret i Norge. Men vi har valgt Sverige som vores fokus nu, fordi vi har en tilstedeværelse og et kendskab blandt kunder i Sverige, som vi kan bygge videre på. Det giver os en klar fordel, udtaler Rami Jensen til avisen.

Læs mere om: Ilva
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087