23948sdkhjf

Fjerde generation lukker ikonisk butik efter 152 år: En følelsesladet beslutning

Efter 152 år er det slut med at sælge pels fra den ikoniske butik Birger Christensen på Strøget i København. Det skriver Børsen.

Fjerde generation, Jens Birger Christensen, drejer nøglen om til butikken og stopper samtidig salget af pelsvarer. I stedet skal der fremadrettet sælges mode af virksomhedens egne brands fra Birger Christensens egen netbutik samt i andre butikker og stormagasiner.

- Det er klart, at det for mig har været en følelsesladet beslutning. Jeg er jo opvokset med pels, håndværket omkring det og butikken. Og jeg elsker pels. Det var også det, der gjorde Birger Christensen kendt internationalt. Men tiderne ændrer sig, og så må vi følge med. Det har også ligget i vores strategi siden 2016, at det var den vej, vi skulle. Så det er det rigtige for virksomheden at afstå lejemålet i Østergade, siger Jens Birger Christensen til mediet.

Pelssalget har været for nedadgående de senere år, og Birger Christensen forhandler i dag primært sine egne to mærker, Rotate og Remain, i knap 50 landes eksklusive butikker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14