23948sdkhjf

Amazon tredobler milliardoverskud på et kvartal

E-handelsselskabet Amazon med Jeff Bezos i spidsen kan notere sig endnu et rekordregnskab for årets første kvartal, som blev offentliggjort sidste uge.

Amazon er blandt de tech-baserede selskaber, som har klaret sig ualmindeligt godt under coronapandemien. I stigende grad er folk søgt online, når de skulle på arbejde, i skole, købe ind eller se andre mennesker, og det har selskaberne haft stor gavn af.

Amazon melder om cirka en tredobling af overskuddet i det netop overståede kvartal.

I år lyder det på 8,1 milliard dollar (knap 50 milliarder kroner). I det tilsvarende kvartal sidste år var det på 2,5 milliarder dollar (over 15 milliarder kroner).

Samtidig er omsætningen steget til 108,5 milliarder dollar (cirka 665 milliarder kroner). Det er en stigning på 44 procent i forhold til samme periode sidste år.

Jeff Bezos meddelte i februar, at han til sommer vil træde tilbage som topchef for Amazon for i stedet at blive bestyrelsesformand. Det næste kvartal bliver således hans sidste som topchef.

/ritzau/AFP

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125