Discountmarkeder er de små byers nye nærbutikker
Nye Netto-butikker enten åbner eller er på vej i Blistrup, Vejby, Nødebo, Blovstrød, Ramløse og Veksø.
Administrerende direktør John Wagner fra De Samvirkende Købmænd fortæller, at Dansk Supermarked i dag ikke har den samme markedsandel i Nordsjælland som på landsbasis. Derfor ruller de deres koncepter ud, og de har langt de største etableringsplaner i området, forklarer han. Han vurderer videre, at det vil lægge hårdt pres på den øvrige detailhandel.
Carsten Hadsbjerg, udviklingschef i Netto, fortæller, at de arbejder seriøst på at starte flere butikker i Nordsjælland, men at de ikke vil placere sig i de helt små bysamfund.