23948sdkhjf

Se tallene: Sådan står de enkelte dagligvarekæder i landets storbyer

En lille, sort hund med et gult omrids sidder tungt på dagligvaretronen i landets største byer. I hvert fald hvis man udelukkende kigger på antallet af butikker.

RetailNews har lavet en aktuel optælling over dagligvarekædernes butiksantal i landets fem største byer, København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. De byer, som i disse år udgør den vigtigste kampplads i kampen om de danske dagligvarekunder.

Disse postnumre i Københavnsområdet er medregnet:

Albertslund

Ballerup

Brøndby

Dragør

Frederiksberg

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Hvidovre

Høje-Taastrup

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

Optællingen viser, at lidt over hver fjerde dagligvarebutik i storbyerne er en Netto. I alt har Netto 191 butikker i de optalte postnumre efterfulgt af Rema 1000 (96), Fakta (95) og Lidl (57).

I bunden finder man kæder som Let-Køb, Løvbjerg og Min Købmand.

Høj butikstæthed

I både København, Aarhus og Odense har Netto flest butikker. Dog ikke i Esbjerg, hvor kæden overgås af Fakta. I Aalborg duellerer Netto og Rema 1000 om førstepladsen med lige mange butikker.

RetailNews ville gerne have spurgt Salling Group, som ejer Netto, om strategien bag de mange butikker i landets største byer – og om der er plads til mange flere. Det har Salling Group ikke villet svare på.

Dagligvaremarkedet i Danmark er generelt kendetegnet ved en meget høj butikstæthed. I branchen siger man, at landets dagligvarebutikker kan brødføde tre gange Danmarks befolkning.

Med andre ord: Der er alt for mange dagligvarebutikker til et land af vores størrelse.

Samlet antal butikker i de fem største byer:

Netto: 191

Rema 1000: 96

Fakta: 95

Lidl: 57

Føtex: 53

Irma: 43

Aldi: 40

SuperBrugsen: 31

Meny: 23

Kvickly: 17

Spar: 16

Coop 365: 11

Dagli’Brugsen: 10

Bilka: 6

Min Købmand: 6

Løvbjerg: 2

Let-Køb: 2

Nye butikker i massevis

Alligevel fortsætter kæderne med at åbne nye butikker, og særligt i lavpris- og discountsegmentet er ekspansionslysten stor.

Salling Group har et mål om, at 520 Netto-butikker over en årrække skal blive til 600. Lidl ser plads til cirka 200 butikker i Danmark. Lige nu har kæden 133 butikker.

Også Aldi og Rema 1000 bygger nyt, og Coop er i fuld gang med at udrulle sin nye lavpriskæde, Coop 365, som med al sandsynlighed skal erstatte Fakta.

En af landets mindste dagligvarekæder, Løvbjerg, har også planer om at udvide med flere butikker - primært i det jyske.

København (17 postnumre)

  • Netto: 132
  • Fakta: 48
  • Rema 1000: 45
  • Irma: 43
  • Lidl: 40
  • Føtex: 33
  • Aldi: 21
  • SuperBrugsen: 19
  • Meny: 12
  • Kvickly: 9
  • Coop365: 5
  • Spar: 5
  • Dagli’Brugsen: 4
  • Min Købmand: 3
  • Bilka: 2
  • Let-Køb: 1

Aarhus

  • Netto: 21
  • Rema 1000: 19
  • Fakta: 12
  • Føtex: 11
  • Lidl: 5
  • Aldi: 5
  • SuperBrugsen: 4
  • Kvickly: 3
  • Coop 365: 2
  • Dagli’Brugsen: 2
  • Spar: 2
  • Meny: 2
  • Bilka: 1
  • Løvbjerg: 1

Odense

  • Netto: 20
  • Fakta: 15
  • Rema 1000: 14
  • Lidl: 6
  • Aldi: 6
  • Meny: 5
  • Føtex: 3
  • Coop 365: 3
  • SuperBrugsen: 3
  • Dagli’Brugsen: 3
  • Kvickly: 2
  • Min Købmand: 2
  • Bilka: 1
  • Løvbjerg: 1
  • Spar: 1

Aalborg

  • Netto: 11
  • Rema 1000: 11
  • Fakta: 10
  • Spar: 7
  • Føtex: 5
  • Aldi: 5
  • Lidl: 4
  • Meny: 3
  • SuperBrugsen: 3
  • Kvickly: 2
  • Coop 365: 1
  • Bilka: 1

Esbjerg

  • Fakta: 10
  • Rema 1000: 7
  • Netto: 7
  • Aldi: 3
  • Lidl: 2
  • SuperBrugsen: 2
  • Føtex: 1
  • Bilka: 1
  • Kvickly: 1
  • Dagli’Brugsen: 1
  • Let-Køb: 1
  • Min Købmand: 1
  • Spar: 1
  • Meny: 1
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.207