23948sdkhjf

Portræt: Jacob Fejerskov skal lede 103 butikker og 14.000 ansatte

Han begyndte på gulvet som 22-årig elev i Bilka Tilst. Siden er han kravlet op ad karrierestigen i landets største dagligvarekoncern, Salling Group.

Nu tager Jacob Fejerskov endnu et skridt opad og får ansvaret for den daglige ledelse af 103 Føtex-butikker og godt 14.000 butiksansatte.

Men hvem er Føtex-kædens nye salgsdirektør?

For det første er Jacob Fejerskov vant til at løbe stærkt. Han er erfaren Ironman-deltager, også kendt som ”kongedistancen” inden for triatlon. Her svømmer man knap 3,9 kilometer, følger op med 180 kilometers cykling og slutter af med at løbe et maraton.

Men Jacob Fejerskov har også løbet stærkt i Salling Group-koncernen.

Fra gulvet til toppen

Knægten fra Hadsten blev som 22-årig elev i Bilka Tilst. Han avancerede til salgs- og driftsleder i Bilka Vejle og dernæst afdelingsleder i Bilka Fields. Siden fulgte stillinger som varehuschef i både Bilka Vejle og Føtex Fisketorvet.

Indtil Jacob Fejerskov i 2013 blev udnævnt til head of operations i Bilka. Men karriere-klatringen stoppede ikke der.

I 2017 blev Jacob Fejerskov udpeget som Head of Retail i Bilka. Her har han haft ansvaret for 2.700 ansatte og en årlig milliardomsætning.

Digital succes

Imens har Jacob Fejerskov været med til at opbygge click and collect-løsningen Bilka To Go fra bunden. Det begyndte som en spæd idé, men er i dag en af Bilka-kædens helt store satsninger og succeser.

Sansen for det digitale betød, at Jacob Fejerskov sidste år blev hentet ind til at hjælpe med opbygningen af hjemmelevering af fødevarer via føtex.dk. Om kort tid lancerer Salling Group således et onlinesupermarked, som skal tage kampen op med blandt andre Nemlig.com og Coop.dkMAD.

Fra den 15. marts overtager Jacob Fejerskov den daglige ledelse af Føtex-kæden fra Jan Larsen, som har fået job uden for Salling Group-koncernen. Hvilket job, der er tale om, er endnu ikke offentliggjort.

Med sin erfaring som tidligere varehuschef i Føtex og Head of Retail i Bilka forstår Jacob til bunds driften af et varehus og dagligdagen blandt kunder. Samtidig er hans brede kendskab til Salling Group og den voksende betydning af samspillet mellem fysiske butikker og online et stærkt supplement til Føtex’ i forvejen dygtige ledergruppe, siger Per Bank, adm. direktør i Salling Group.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141