23948sdkhjf

11 veje til en lys fremtid – del 8

Den fysiske detailhandel befinder sig i en brydningstid med øget konkurrence fra bl.a. e-handel. Men der er masser af muligheder, som kan udnyttes. Her er 11 konkrete bud.
Den 11. november sidste år var Service Platform, Modezonen og Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning værter ved en stort anlagt konference, der satte fokus på detailhandlens muligheder.

Blandt oplægsholderne var Anne Marie Davis fra den britiske analysevirksomhed Verdict. Med afsæt i forbrugerindsigt, analyser – og ikke mindst kommende store trends, gav hun et interessant og inspirerende foredrag om, hvad detailbutikkerne skal gøre for at overleve den skærpede konkurrence.

Anne Marie Davis gav i alt 11 bud på veje til succes, som vi gengiver her på RetailNews. Vi er nu nået til 8. bud i rækken.

8. Individualitet
I en globaliseret verden, hvor vi alle er fortrolige med de samme brands og koncepter, kan det synes selvmodsigende, at forbrugerne insisterer på individualitet. Man kan dog sagtens være Apple-fan eller Levis-fan lige som alle de andre og stadig bevare sit individuelle særpræg. For det handler alt sammen om, hvordan man bruger brandet, og hvilken kontekst man som forbruger sætter det ind i.

Brandet tilegnes af forbrugeren, hvis det bliver muligt for denne at gøre det til sit eget gennem interaktion og engagement. Apples butikker gør den slags muligt ved at give kunderne masser af lejligheder til samtale og sparring med personalet, så kunden kan lære at bruge sit eget produkt på den måde, der passer til hende og hendes projekter. Andre brands har med stor succes lanceret produkter, som kan customizes af kunden og dermed svarer lige præcis til hendes krav om udseende, funktion osv.

På den måde bliver brandet mit, selvom alle andre også har en relation til det. Også popup-butikker kan være en måde at give forbrugerne individualisme på. En popup-butik, som kun har åbent i en begrænset periode og måske tilbyder et helt særligt ”limited edition”-udvalg, giver forbrugerne mulighed for at tage del i et unikt rum, som kun de få heldige har adgang til.

Læs også:
11 veje til en lys fremtid - del 1
11 veje til en lys fremtid - del 2
11 veje til en lys fremtid - del 3
11 veje til en lys fremtid del 4
11 veje til en lys fremtid – del 5
11 veje til en lys fremtid – del 6
11 veje til en lys fremtid - del 7

Kilde: Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079