23948sdkhjf

Danskerne bestemmer årets is-nyheder

Stærke følelser og klare ytringer blandt danskerne, har bragt gamle kendinge tilbage på Friskos iskort 2012.
Når det drejer sig om is, har danskerne helt klare holdninger. Fangrupper på Facebook og adskillige forespørgelser har bragt limonade-iskuglerne Calippo Shots og luksus-isen Magnum Gold tilbage på dette års iskort fra Frisko.

Den populære sandwich-is, Wich fra Ben & Jerry’s, der lå i spidsen af favoritlisterne i 2009 og 2010, er også vendt stærkt retur, nu i en bæredygtig Fairtrade udgave.

Og det er netop de bæredygtige tiltag, der giver god respons blandt danskerne, mener Jakob Knudsen fra Frisko, der oplever hvordan forbrugerne er opmærksomme på mærkningerne.

- Vi er en af de mest is-spisende nationer i verden. Derfor skal de mange is vi spiser selvfølgelig produceres under ordentlige vilkår og tage hensyn til omverdenen.

Magnum går all in
Både Fairtrade Mærket og Rainforest Alliance certificeringen, er at finde på Friskos iskort i større udvalg, end nogensinde før.

Blandt andet kan samtlige Magnum is i år bryste sig af den bæredygtige Rainforest Alliance certificering, der sikrer at chokoladen er produceret under ordentlige vilkår med respekt for naturen. Et samarbejde, der ifølge Jakob Knudsen, er led i en langsigtet plan.

- Værdierne i Rainforest Alliance, stemmer overens med de ambitioner vi har hos Frisko. Derfor er det planen at omfanget af samarbejdet skal øges år for år.

I år er der kommet hele tre nye bæredygtige medlemmer til Magnumfamilien i form af Magnum Infinity Chocolate & Caramel, Magnum Pistachio og gengangeren Magnum Gold, der alle skal udfordre sidste års yndlings-is nummer et, Magnum Mandel.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08