23948sdkhjf

Supermarkedsgigant vil møde danske fødevareproducenter

Canadas største supermarkedskæde, Loblaws, ønsker en præsentation af et større antal danske fødevarevirksomheder og deres produkter med henblik på salg i kædens landsdækkende butikker.
Den canadiske supermarkedsgigant har indgået en unik aftale med handelskontoret på det danske generalkonsulat i Toronto omkring en præsentation af et større antal dansk virksomheder og deres produkter. Præsentationens skal finde sted foran en række af kædens indkøbsmanagere allerede medio april 2012.

Loblaws er i første omgang primært interesseret i virksomheder, der er villige til at producere under private label. En række spændende danske virksomheder har allerede tilmeldt sig som deltagere i fremstødet, og der er nu kun få pladser tilbage.

Kæmpestort potentiale
Efter en grunding drøftelse mellem den danske virksomhed og generalkonsulatet vil handelskontoret varetage den første præsentation af de danske virksomheder, som ønsker at deltage. Hver virksomhedspræsentation bliver på ca. 20 minutter og ønsker Loblaws at gå videre med den danske leverandør knyttes kontakten mellem den danske leverandør og de relevante indkøbsafdelinger i Loblaws. Det bliver herefter den danske virksomhed, der forhandler pris, volumen og betingelser med Loblaws.

Prisen for at deltage i arrangementet er 4.000 kr., men den danske virksomhed skal ikke investere tid og penge i at rejse til Canada.

Eksportpotentialet er grundet Loblaws størrelse naturligvis kæmpe stort – også for mindre danske virksomheder, som eksempelvis kan forhandle en aftale med Loblaws om repræsentation i et mindre antal butikker, hvis kapaciteten ikke rækker til en større repræsentation i Canada.

14 mio. kunder om ugen
I 2010 blev der omsat for 84 milliarder dollars i de canadiske fødevarebutikker (eksklusiv restauranter, hoteller etc.). I 2014 forventes det tal at nå 100 milliarder dollars, og mere end en tredjedel af væksten forventes dækket via import.

I 2012 forventes EU-Canada frihandelsaftalen ydermere underskrevet. Aftalen er dybere og bredere end Canada-USA-Mexico frihandelsaftalen (NAFTA-aftalen) og den betyder, at tarifferne på ca. 97% af alle europæiske varer forsvinder. Forventningen er, at den europæiske eksport til Canada vil voksen med omkring 90 mia. kr. årligt. At komme i gang med eksport til Canada allerede nu vil således styrke danske virksomheders muligheder yderligere, når handelsaftalen underskrives.

Canadiske Loblaws er med langt over 1.000 supermarked og over 14 mio. kunder om ugen Canadas største supermarkedskæde. Den årlige omsætning er på den anden side af 30 mia. dollars.

Har du interesse i at deltage i Loblaws præsentationen? Klik her for at se en invitation fra Eksportrådet.

For yderligere information og tilmelding, kontakt venligst:
Generalkonsulatet i Toronto
Bruce Sinclair
Tlf.: +1 416 640 7482
E-mail: brusin@um.dk

Kilde: Eksportrådet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078