Aldi er den dagligvarekæde, som siden årtusindeskiftet flest gange har skilt sig af med sin topchef. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Der findes mange årsager til, at en topchef i dansk dagligvarehandel ryger ud. Store underskud, dårlig omtale – og sågar et ”ulovligt” glas champagne.

Samtidig er der stor forskel på, i hvor høj grad landets største dagligvarekoncerner udskifter deres øverste chef.

RetailNews har gennemgået toplaget i Salling Group, Coop Danmark, Dagrofa, Rema 1000, Aldi og Lidl siden årtusindeskiftet. Og der tegner sig et interessant billede.

- Det, der især slår mig, er, at dagligvarehandlen ikke er kendetegnet ved en hurtigt snurrende svingdør. Med nogle enkelte undtagelser sidder topcheferne forholdsvist længe, siger Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi ved CBS.

Skål i champagne

Aldi er den dagligvarekæde, som flest gange har skilt sig af med sin topchef. Seks gange er det sket over de seneste 21 år. Et af de mest opsigtsvækkende tilfælde var i 2003, da tysk og dansk ledelseskultur stødte sammen og kostede Michael Thureau jobbet som øverste chef for Aldi Danmark.

For at fejre en bedring af Aldis økonomi bød Michael Thureau sin ledergruppe på champagne. Men Aldi havde forbud mod alkohol på arbejdspladsen. Det resulterede i en fyreseddel. Højst overraskende for de fleste, da Michael Thureau var manden, der havde formået at vende 20 års underskud i Aldi Danmark til overskud.

10 år senere blev daværende Aldi-direktør Jan Lund afskediget efter flere års underskud og massiv kritik af arbejdsforholdene i kædens danske butikker. Heriblandt afsløringer af uforsvarlig sikkerhed, fyringstrusler for kontakt med fagforeninger og emsig kontrol af ansatte.

Ifølge Flemming Poulfelt er hyppige chefskifter langt fra hensigtsmæssige.

- En ny chef vil typisk sætte sit eget hold og en ny strategi. Det kan organisationer ikke tage hvert andet år. Det fører til forvirring og skaber hverken momentum eller kontinuitet i måden at gøre tingene på, siger han.

Fire chefer på 115 år

Hos Dagrofa og Coop har der siden årtusindeskiftet været lidt færre forskellige topchefer. Seks af slagsen i Dagrofa og fem i Coop. Både i Rema 1000 og Lidl har to personer haft posten som øverste chef. Det samme i Salling Group. Her er Per Bank den kun fjerde topchef i selskabets 115 år lange historie.

RetailNews ville gerne have spurgt Salling Fondene, som ejer Salling Group, hvad det betyder for en fondsejet koncern at have topchefer, som sidder lang tid. Det har desværre ikke været muligt at få svar på.

Nogle analyser siger, at det optimale tidsspænd for en topchef er syv-ni år. Men det afhænger meget af situationen og den enkelte virksomhed, påpeger Flemming Poulfelt.

- Hvis der er momentum og god indtjening i virksomheden, er det klart en fordel med kontinuitet på topchef-posten. Men der kan også være virksomheder, som er gået i stå, og hvor direktøren er blevet sneblind. Så er det bestemt ikke en fordel, siger CBS-professoren.

Kun få udlændinge

Mens udenlandske topchefer i højere grad er begyndt at indtage hjørnekontorerne i landets C25-selskaber, forholder det sig helt anderledes i dagligvarehandlen. Her har der siden årtusindeskiftet kun været to udenlandske topchefer: Tidligere Aldi-direktør Volker Kasch og nuværende Lidl-chef Dirk Fust.

Det hænger ifølge Flemming Poulfelt sammen med dagligvarebranchens særtegn.

- Både Coop og Salling Group er danske med stort D. Det ligger i deres DNA. Og så er dagligvarebranchen i høj grad kunderettet. Man skal kunne gå på gulvet og snakke med kunderne. Derfor ser vi også flere topchefer, som nærmest er opfostret inden for dagligvarer, siger han.

RetailNews’ gennemgang af toplaget i dagligvarebranchen siden årtusindeskiftet tæller 21 forskellige topchefer. Tre af navnene går igen flere steder. Per Bank har været øverste chef i både Coop Danmark og Salling Group. Carsten Normann i Rema 1000 og Dagrofa. Finn Tang i Lidl og Aldi.

Den længst siddende topchef er Rema 1000’s Henrik Burkal, som har været øverste chef siden 2005.