23948sdkhjf

Skarp kritik af "Sveriges billigste butik"

At dagligvarer i Sverige er billige, er ikke nogen hemmelighed, og landets billigste købmand finder man angiveligt i byen Halmstad. Her har butikken Ica Maxi Flygstad igen vundet den årlige prisundersøgelse fra PRO (National Organization of Pensioners).

Men spørgsmålet er, om butikken reelt er billigst?

I hvert fald mener prissammenligningstjenesten Matpriskollen, at Ica Maxi Flygstad bevidst sænkede prisen på et fåtal af varer, der næsten altid medvirker i den årlige pristest.

Matpriskollen har sammenlignet alle identiske varer i Ica Maxi Flygstaden og nabobutikken Willys. I alt er der 3.263 varer, og heraf er kun otte af varerne billigst i Ica Maxi-butikken. 6 af disse varer er med i PRO’s pristest.

- Jeg tolker det som, at Maxi bevidst har sat som en strategi at komme til tops i undersøgelsen, hvilket jeg synes er ret umoralsk, siger Ulf Mazur, adm. direktør i prissammenligningstjenesten Matpriskollen, til Fri Köpenskap.

Et påfaldende sammentræf?

Pristesten fra PRO omfatter i alt 34 varer, hvoraf kun en enkelt vare var ny sammenlignet med testen forrige år. På denne nye vare var Ica Maxi-butikken 18 pct. dyrere end hos nabobutikken.

Måler man alle sammenlignelige produkter i Ica Maxi og Willys, er Ica Maxi 13 pct. dyrere. Alligevel har butikken markedsført sig vidt og bredt som Sveriges billigste butik.

Josefin Bengtsson, marketing-, HR- og økonomichef hos Ica Maxi Flygstaden, synes ikke, at kritikken fra Matpriskollen er fair.

- Vi havde ingen anelse om, at PRO ville foretage en prisundersøgelse. Den kom ud af det blå, siger hun til Fri Köpenskap.

Hun synes ikke, det er påfaldende, at Ica Maxi-butikken er billigere på 8 ud af 3.263 varer, og at seks af de varer, som Ica sælger billigst, var med i PRO’s pristest.

- Vi ved ikke, hvad der undersøges, men vi er meget interesserede i at have gode priser på bedst sælgende hverdagsvarer, siger Josefin Bengtsson.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078