23948sdkhjf

Supermarkedsfamilie tjener stort: Sådan fordeler millionerne sig

Den familieejede supermarkedskæde ABC Lavpris har i årevis været en indbringende forretning for de to ejerfamilier, der foretrækker at leve en tilværelse uden for mediernes søgelys.

Det, der i 1981 begyndte med et lille minimarked i Videbæk, har siden udviklet sig til en af de mest succesfulde dagligvarekæder herhjemme. Og 2020 var ingen undtagelse.

For nyligt kunne ABC Lavpris melde om en rekordomsætning på knap 1,5 mia. kr. og et resultat efter skat på godt og vel 47 mio. kr. Nu har samtlige af kædens 14 butikker aflagt regnskaber.

Dermed kan der gøres status over, hvor ABC Lavpris-kæden tjener størstedelen af sine penge.

Så meget tjente de forskellige ABC Lavpris-butikker sidste år:

  1. Tarm: 5,8 mio. kr.
  2. Videbæk: 5,1 mio. kr.
  3. Tørring: 4,8 mio. kr.
  4. Billund: 4,6 mio. kr.
  5. Ulfborg: 4 mio. kr.
  6. Rødding: 3,8 mio. kr.
  7. Holsted: 3,4 mio. kr.
  8. Gram: 3,3 mio. kr.
  9. Herning: 3,3 mio. kr.
  10. Vamdrup: 2,7 mio. kr.
  11. Egtved: 2,6 mio. kr.
  12. Glamsbjerg: 2,6 mio. kr.
  13. Randers: 1,6 mio. kr.
  14. Brædstrup: 280.000 kr.

Gennemgangen af de 14 regnskaber viser, at samtlige ABC Lavpris-butikker har overskud på bundlinjen. Det må - på trods af medvinden fra corona - siges at være usædvanligt.

Bag det danske supermarkedseventyr står Tobiasen-familien fra vestjyske Videbæk. De to grene af familien ejer hver halvdelen af kæden, og det hele begyndte tilbage i 1981.

Dengang købte fætrene Esper og Henning Tobiasen i fællesskab et minimarked i Videbæk. Resten er historie.

Flere af stifternes børn er medejere af kæden, som snart åbner sin butik nummer 15 – denne gang i Fredericia.

De to grene af Tobiasen-familien ejer ABC Lavpris gennem holdingselskaberne HT Holding og Esperanto.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11