SuperBrugsen åbner privat genbrugsstation
SuperBrugsen på Frederiksberg har oprettet sin egen genbrugsstation. Der indsamles nu pap, papir, plast og batterier.
- Når det kun er de rigtige ting, der kommer i containeren, er der mange penge at spare, fortæller uddeler Søren Huusfeldt.
Han håber desuden, at idéen om at skabe en privat genbrugsstation i forbindelse med et supermarked vil brede sig. Der er også planer om at begynde at indsamle dunke og metal.