Tilbudsaviser hjælper økologien
Økologiske varer fylder mere og mere i kædernes tilbudsaviser. Tilbuddene hjælper salget godt på vej, og danskernes årlige gennemsnitskøb på 1055 kr. overgås på verdensplan kun af Schweiz.
– En del af økologisalget er drevet af kampagner. Jeg synes, det viser, at økologi ikke længere er et nichefænomen, men varer på linje med alle andre, siger hun.
Set i forhold til salget får øko-varerne ifølge Milman relativt meget plads i tilbudsaviserne fra Coops kæder.
Ifølge en analyse fra tilbudsavis-eksperterne i konsulenthuset Icoco er antallet af økologiske varer i aviserne vokset kraftigt de seneste tre år, især i discountkæderne.
Alene fra 2010 til 2011 kom der godt 8 pct. flere til, og nogle af de mest udbredte øko-varer som kaffe, mælk, gulerødder, havregryn og mel vil i en gennemsnits-uge være på tilbud i to kæder.