23948sdkhjf

Kom på hylden i Canadas supermarkeder

Eksportrådet i Toronto har indgået en unik aftale med Canadas største supermarkedskæde, Loblaws, som ønsker en præsentation af et større antal danske fødevirksomheder og deres produkter med henblik på salg i kædens landsdækkende butikker.
Danske fødevarevirksomheder får nu en unik og let mulighed for at komme på hylden hos Canadas største supermarkeder.

Eksportrådet i Toronto har nemlig indgået en aftale med Canadas største supermarkedskæde, Loblaws, som ønsker en præsentation af et større antal danske fødevirksomheder og deres produkter med henblik på salg i kædens landsdækkende butikker.

Loblaws har over 1.000 butikker i Canada og flere end 14 mio. kunder om ugen. Den årlige omsætning er på den anden side af $30 mia.

I 2010 blev der omsat for $84 mia. i de canadiske fødevarebutikker (eksklusiv restauranter, hoteller etc.). I 2014 forventes det tal at nå $100 mia., og mere end en tredjedel af væksten forventes dækket via import.

Loblaws har travlt og ønsker præsentationen af de danske virksomheder og deres produkter allerede medio april 2012.

Det danske Eksportråd i Canada varetager den første præsentation af den danske virksomhed.

Dette sker naturligvis først efter en grunding drøftelse mellem den danske virksomhed og generalkonsulatet i Toronto. Ønsker Loblaws at gå videre med den potentielle leverandør knyttes kontakten til de relevante indkøbsafdelinger i Loblaws og den danske virksomhed forhandler pris og betingelser med Loblaws. Loblaws er i denne omgang primært interesseret i virksomheder, der er villige til at producere under private label.

Har du interesse i at deltage? Så læs mere på Eksportrådets hjemmeside , hvor der også er kontaktinformationer.

Læs mere om Canada som marked her .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089