23948sdkhjf

Supermarkeder kaprer børnetøjssalg

Lavkonjunkturerne har fået forældre til at skippe dyrt mærkevaretøj til børnene. Tøjet bliver i stedet købt i H&M eller i supermarkedet
Mens der for nogle år siden skulle stå navne som Dior, Oilily eller Diesel på børnetøjet, vælger mange forældre i dag at købe tøj til familiens yngste i supermarkedet eller H&M, og mange af de børnetøjsbutikker, der dukkede op under høj-konjunkturen, er nu lukket igen.

Et specialudtræk fra Danmarks Statistik viser, at der er sket et fald i omsætningen i babyudstyrs- og børnetøjsbutikker på knap syv procent fra 2010 til 2011, og Coop har trods krisen oplevet en vækst på seks procent.

- Vi havde en flot omsætning på børnetøj i 2011, og væksten fortsætter, selv om den nok ikke bliver så stor i år som i 2011, siger kategorichef for børnetøj i Coop, Dorte Olsen.

Direktør i brancheforeningen Dansk Detail, Jens Birkeholm, siger, at forbrugerne oplever det convenient at købe børnetøj, når man alligevel er i supermarkedet for at købe dåsetomater og bøffer.

- Forsøger man som børnetøjsbutik i dag at konkurrere på pris, er man truet af både dagligvarekæder og H&M. De har dækket markedet for prisbilligt tøj af, og forbrugerne er i dag meget mere prisbevidste, end de var for nogle år siden, siger Jens Birkeholm.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135