23948sdkhjf

Irma forventer ny rekord i 2011

Dagligvarekæden har tilsyneladende fundet den rette balance mellem kvalitets- og discountprodukter, som sikrer kæden det bedste regnskab i 125 år.
Irma forventer at overgå resultatet for regnskabet i 2010, som ellers var det bedste i dagligvarekædens 124-årige historie.

Det siger administrerende direktør Alfred Josefsen i et interview med Berlingske Business:

- Hvad der er ganske overraskende for de fleste og utroligt, så klarer Irma sig bedre i 2011 end i 2010. Vi er stolte af, at vi kommer igennem den turbulens, der er i forbrugsbilledet i Danmark på en fornuftig måde.

Ny hverdagsserie
Omsætningen for 2010 lød på 2.285 mio. kr. med et overskud på 78,5 mio. kr. til følge. Årsagerne til den fortsatte fremgang er ifølge direktøren flere.

Dels har Irma – med lukningen i blandt andet Aalborg og Lyngby – valgt at fokusere mere på ”sikre” markeder, dels har kæden indført ny produktlinje under navnet Irmas Hverdag.

Sidstnævnte består af 50-70 produkter, som i 2012 ventes at stå for 5-10 procent af den samlede omsætning. Satsningen er indført i erkendelse af, at forbrugerne gerne hopper mellem high end- og discountprodukter.

Irma er stadig den samme
Først og fremmest vinder Irma dog på, at man har været tro mod sin profil.

- Vi arbejder mere med omsætningen, og der er ikke blevet flere fritimer i 2011, end der har været tidligere. Der bliver slidt og kæmpet, og det er nødvendigt. Vi har valgt at kæmpe med de samme våben som tidligere, og vi har ikke lavet os selv om. Vi har stadig fokus på høj kvalitet, de gode varer og økologi, konstaterer Alfred Josefsen.
Læs mere om: Irma
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079