23948sdkhjf

Butiksejere står til milliardsmæk

Et økonomisk tab på op mod 40 mia. kr. sammenholdt med 2019. Så meget vil regningen ifølge ejendomsinvestorerne lyde på ved årets udgang, og værst ser det ud for butiksejendomme.

I løbet af året er der blevet stadig mindre afsætning på butikslokaler. De gode tilbud er flere steder skiftet ud med et ”til leje”-skilt, og ejendomsinvestorerne har nu historisk lave forventninger til markedsudviklingen. 85 procent tror på fald i ejendomsværdierne for butiksejendomme.

- Butikssektoren har været og er stadig hårdt ramt af bl.a. nedlukningen i foråret. Mange butikker brændte inde med et stort varelager, og netbutikkerne har fået et endnu større greb om de danske forbrugere under corona, siger Jannick Nytoft, adm. direktør for brancheorganisationen EjendomDanmark.

Nedskriver værdier

Butikscentrene Field’s, Bruuns Galleri, Bryggen og Esbjerg Storcenter har som følge af coronakrisen måttet foretage store værdireguleringer. Samlet har de nedjusteret værdien af deres centerejendomme med 400 mio. kr.

Markedslederen Danske Shoppingcentre, der er ejet af ATP Ejendomme og Danica Pension, aflagde årsrapport i april, og dermed inden det var muligt at opgøre effekten af coronanedlukning og færre besøgende.

Mange butikker har under coronakrisen haft svært ved at betale husleje og har således fået henstand. Derfor har ejendoms- og butiksejere lige nu millioner i klemme.

Butikker i bekneb

Tidligere på året skønnede den tyske kapitalforvaltningsvirksomhed DWS, at værdien af danske shoppingcentre i de kommende år vil falde med omkring en tredjedel som følge af lavere huslejer og højere afkastkrav.

- Mange traditionelle butikker kæmpede op til krisen, og den har yderligere forøget risikoen for problemer hos lejerne, skrev Simon Wallace, analysechef hos DWS, til Finans.

Shoppingcentrene blev som følge af coronavirussen tvangslukket i midten af marts og først genåbnet den 11. maj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096