23948sdkhjf

Ny undersøgelse: Sådan vil danskerne handle på black friday

Når den amerikanske handelsdag black friday rammer Danmark den 27. november, bliver det på en noget anderledes måde end tidligere år, hvor dagen har sat omsætningsrekord. 

På grund af coronapandemien forventer flere at gøre deres indkøb på dagen online. Det viser en ny undersøgelse fra DI Handel foretaget af analysebureauet Wilke.

1005 repræsentativt udvalgte danskere har svaret. 25 pct. af de adspurgte i undersøgelsen forventer at shoppe til black friday, og hele 54 pct. regner med at købe tingene på nettet. Halvdelen af de 18-29-årige vælger i år nethandel på grund af risikoen for coronasmitte.

- Vores undersøgelse understøtter i høj grad, at flere danskere har taget onlinehandel til sig. Det er derfor vigtigt, at virksomheder sørger for at styrke deres digitale kanaler, så de er til stede der, hvor et stadigt stigende antal forbrugere er, siger branchedirektør i DI Handel Sidsel Dyrholm Holst.

Ifølge undersøgelsen fra DI Handel forventer danskerne gennemsnitligt at bruge godt 1.900 kr. på indkøb den dag.

Top-5 som danskerne forventer at købe under black friday 2020:

1. Tøj, sko og tilbehør (inkl. sportstøj, tasker, kufferter) 45 pct.
2. Elektronik og el-udstyr (TV, radio, køkkenmaskiner, el-tandbøste, etc.) 36 pct.
3. Personlig pleje (Kosmetik, creme, parfume, shampoo og lign.) 22 pct.
4. Bolig- og køkkenudstyr 17 pct.
5. Legetøj og babyudstyr 14 pct.

Kilde: DI Handel

Hos den danske domæneudbyder og webshopplatform DanDomain er der store forventninger til årets black friday, og de har forberedt sig på dagen siden juli:

-Vi forventer gennemsnitligt tre til fire gange normal belastning på tværs af vores systemer i forhold til en normal, travl hverdag. Vi skruer derfor godt op for alle systemer, og alle er på dupperne, siger Chief Sales Officer for E-commerce Anders Eiler.

I den fysiske detailhandel er det flere steder udbredt til en hel uge med tilbud i stedet for en enkelt dag eller weekend for at undgå for store menneskemængder på begrænset plads.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095