23948sdkhjf

Ekspert advarer: Lad være med at gå i priskrig mod Amazon

Danske virksomheder skal forberede sig grundigt på Amazons indtog i Danmark, og hvis man vil klare sig i konkurrencen, skal man frem for alt lade være med at forsøge at underbyde Amazon prismæssigt.

Sådan lyder advarslen fra Nicolai Broby Eckert, der er ekspert i priser og forbrugeradfærd hos konsulenthuset Simon-Kucher & Partners – og netop nu aktuel med den nye bog ”Sæt prisen rigtigt”.

- Som dansk virksomhed vil man i en priskrig være oppe imod så stærke kræfter, at krigen er tabt på forhånd. Når Amazon rykker ind, vil det i særlig grad være en farlig strategi at yde store rabatter på hele varesortimentet, siger Nicolai Broby Eckert.

Ifølge ham vil en længere periode med rabatter føre til priskrige, som kan være ødelæggende for den danske onlinehandel.

- Det skyldes, at priserne efterhånden kan blive så lave, at forretningerne og deres leverandører ikke får dækket deres omkostninger, siger Nicolai Broby Eckert.

Sænk dine priser intelligent

Det vil ifølge Nicolai Broby Eckert være at foretrække for danske virksomheder, at man justerer den overordnede prisstrategi i stedet for at sætte priser ned over hele linjen.

Er det umuligt at komme udenom prisnedsættelser, skal man gøre det intelligent.

- Man skal identificere, hvilke produkter og serviceydelser man kan differentiere sig på over for Amazon. Og så kan man justere prisen på de imageprodukter, hvor det er vigtigt at matche Amazons priser. Samtidig kan man indhente noget af det tabte ved at gennemføre prisstigninger på produkter, hvor forbrugerne er mindre følsomme over for prisen, lyder rådet fra Nicolai Broby Eckert.

Simon-Kucher & Partners er verdens førende konsulenthus inden for pris-, salgs- og marketingstrategier. Firmaet er grundlagt i Tyskland i 1985 og har i dag 1.400 medarbejdere på 39 kontorer i 25 lande.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11