23948sdkhjf

Julehandel i fare: Ny rejsevejledning lukker ned for grænsehandlen

Danmark fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til hele verden - undtagen de to svenske regioner Västerbotten og Västernorrland.

Nye på listen over orange områder, hvortil rejser frarådes, er Grækenland, Tyskland og Norge samt tre svenske regioner. Det viser de danske rejsevejledninger, som Udenrigsministeriet har opdateret torsdag.

Tyskland lukker helt med de nye rejsevejledninger.

Det betyder, at det kun er muligt at rejse til området, hvis man har et "anerkendelsesværdigt formål" som eksempelvis arbejde. Og dermed lukkes der atter ned for grænsehandel.

Som RetailNews tidligere har skrevet, frygter grænsebutikkerne for julehandlen, hvis der igen lukkes ned for hyggeture til den anden side af grænsen til Tyskland.

Indtil nu har Slesvig-Holsten været åben på grund af en særlig grænsemodel. Men nu er smitten i Slesvig-Holsten også for høj, og området bliver derfor orange, så hele Tyskland dermed er orange.

- Der er en ny rejsevejledning med anbefalinger som vi må forholde os til. Vi trykker ikke på nogen panikknap, men som altid tilpasser vi os selvfølgelig til den kundestrøm, som er og forventes, siger Lars Mose Iversen, adm. direktør for Fleggaards grænsebutikker, til Finans.

Udenrigsministeriet fraråder rejser til et land, hvis der er over 30 nye smittede om ugen per 100.000 indbyggere. 

RetailNews forsøger at få en kommentar fra grænsebutikskæderne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078