23948sdkhjf

Omstridt Bilka-varehus skaber igen debat: Det er i den grad utidigt

Snakken om et Bilka-varehus i Hjørring har rumsteret i årevis, men er hver gang strandet på planloven.

Nu forsøger Salling Group igen med en anderledes forespørgsel, hvor planloven ikke kommer i spil. Og Hjørring Kommune er positivt stemt og klar til at se nærmere på planerne.

Hidtil har Salling Group ønsket at omdanne det nuværende A-Z-varehus i Hjørring til en Bilka. Men det samlede varehus ville blive for stort i henhold til planloven.

Nu foreslår Salling Group i stedet at bygge et selvstændigt varehus ved siden af A-Z. På den måde kan Hjørring Kommune selv afgøre, om byen skal have et Bilka.

Den nye plan møder hård kritik fra De Samvirkende Købmænd (DSK).

- Det er i den grad utidigt, siger DSK-direktør John Wagner til Dansk Handelsblad.

Han mener, at planerne om en A-Z med tilhørende separat dagligvarebutik er i ”klokkeklar modstrid med planloven. Forsøger man at omgå loven, er DSK klar til retslige skridt, siger John Wagner.

Både Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), og Venstres gruppeformand Søren Smalbro (V) mener, at en Bilka vil trække mere handel til Vendsyssel. Særligt i omegnsbyerne i Hjørring Kommune har der tidligere været indædt modstand mod Bilka-planerne.

Den modstand er nu knap så udtalt.

Salling Group foreslår helt konkret at bygge cirka 3.000 kvadratmeter dagligvareforretning med dertilhørende BilkaToGo, hvor man bestiller dagligvarerne digitalt og afhenter dem. Nybyggeriet skal ligge i forlængelse af nonfood-afdelingen, der i dag er A-Z.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11