23948sdkhjf

Coop vinder kopisag

Coop har vundet en sag i Sø- og Handelsretten, hvor designvirksomheden Ferm Living havde anlagt sag mod detailkæmpen for brud på ophavsretten.

Det oplyser Coop efter at have vundet sagen.

Ifølge Ferm Living havde Coop kopieret en blomsterkasse og dermed kunnet sælge den til cirka en tiendedel af prisen for en original. Men det afviser dommen fra Sø- og Handelsretten hermed er tilfældet.

Sø- og Handelsretten har frifundet Coop for samtlige de påstande, som Ferm Living havde nedlagt.

- Det er en klar og meget tilfredsstillende dom. For den beskytter den frie konkurrence og giver forbrugerne et frit valg og muligheden for at spare penge, når der er tale om varer, der ikke har et unikt design og hvor funktionaliteten er det afgørende, siger senioradvokat Per Sjøqvist, Coop.

Blomsterkasserne består af en aflang, lakeret metalkasse, som er placeret på et stativ. Både Coops og Ferm Livings udgaver findes i forskellige farver.

Coop har købt kassen af virksomheden Wolly & Co A/S. De blev første gang solgt i 2017. De er solgt for mellem 129 og 299 kroner. Ferm Livings plantekasser med navnet "Plant Box" er stadig i handlen og koster mellem 1200 og 1500 kroner.

Ferm Living skal betale sagsomkostninger til Coop og Wolly & Co. A/S på i alt 225.000 kr. plus udgifter til skønsmand på ca. 80.000 kr. Ferm Living gik i retten efter en erstatning på 1,5 mio. kr. fra Coop 250.000 kr. fra Wolly & Co. A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144