Mælken flytter: Fremtidens supermarked ser helt anderledes ud
Forestil dig, at du går ind i din lokale dagligvarebutik. Kameraer og sensorer genkender dig straks og følger minutiøst hver din bevægelse, i takt med at du bevæger dig gennem butikken og putter varer i kurven.
Når du når til kassen, er den væk. Her er ingen kø og kassebånd. Intet dankort skal op af lommen. Du forlader blot forretningen, og betalingen for dine varer trækkes automatisk fra din konto.
Der er mange bud på, hvordan fremtidens dagligvarebutik kommer til at se ud. Ovenstående er taget fra den virkelige verden i USA, hvor Amazon har åbnet en række kasseløse supermarkeder – Amazon Go.
Men hvad med i Danmark? Hvordan ser dagligvarehandlen ud her, hvis vi for eksempel spoler tiden 10 år frem?
- Jeg tror, at de traditionelle dagligvarebutikker står foran forandringer. Vi vil særligt se et stort skifte i den måde, butikkerne er bygget op på, siger Jesper Bo Jensen, direktør i Center for Fremtidsforskning.
Fremtidsforskerens tre bud på madtrends om 10 år:
- Vegetar- og veganervarer. Vi ser allerede, hvordan disse varetyper vinder mere frem i supermarkedet, og den udvikling fortsætter – også på grund af det stigende fokus på fødevareindustriens klimaaftryk.
- Planter i stedet for kød. Jeg tror mere på ”rene” planteprodukter end plantebaseret kød, som er en slags kunstprodukt. Man kan godt dokumentere, at det er bedre for klimaet, men der er en del tilsætningsstoffer i.
- Den bølge ruller allerede og vil fortsætte med det. Her tænker jeg på madløsninger, som næsten er færdige. Man kan også tænke madspildsbevægelsen ind i det. Griber supermarkederne det rigtigt an, kan det have en stor effekt.
Ud med basisvarerne
”Respekt for husmoderens arbejde og tid!”.
Sådan lød sloganet, da Hovedstadens Brugsforening den 26. oktober 1949 åbnede et af Danmarks første selvbetjenings-supermarkeder. Nu kunne man selv tage varerne ned fra hylderne og lægge dem i kurven.
Væk var den lange købmandsdisk, hvor en ekspedient betjente kasseapparatet, fandt varerne frem, vejede af og pakkede ind.
Siden steg antallet af varer i butikken med tusindvis. Men det kommer nu til at skifte.
Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia har i mange år rådgivet detailbranchen om nye trends. Hun forudser, at dagligvarebutikkerne kommer til at rykke rundt på varerne, så de mest gængse basisvarer ikke fylder lige så meget. Det gælder for eksempel vaskemiddel, konserves og toiletpapir.
- Den slags varer får vi leveret på andre måder. I stedet bliver dagligvarebutikkerne brugt til de varer, der inspirerer kunderne, og som de gerne vil bruge tid på. Frugt, grøntsager, kød og fisk får mere plads, siger Dorte Wimmer.
Ifølge hende bliver forbrugerne mere bevidste om, hvad de får ud af at handle. De vil have værdi for den tid, de investerer i at gå ind i butikken. Samme betragtning har fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.
- Den største ændring i butikkerne bliver, at vi bevæger os væk fra den gamle opfattelse af, hvordan man køber ind. Stien gennem butikken, hvor mælken står helt nede bagerst, er på retræte. Det skal være hurtigt og nemt at handle. Basisvarer får vi leveret til døren eller ved en afhentningsstation uden for butikken, siger han.
Masser af convenience
Fordi basisvarerne ikke behøver at nyde fremme i butikken, vil vi ifølge Jesper Bo Jensen få flere cityshops. Altså mindre dagligvarebutikker, som man ser det i for eksempel Frankrig, England og Holland.
I London har Aldi åbnet små butikker. Det samme har Spar-kæden i Amsterdam. Carrefour gør det i Frankrig. Alle butikker med fokus på det friske. Det, der skal spises nu eller senest i aften.
Dagligvarebutikkerne skal dermed genopfinde sig selv. Convenience – altså færdigretter og halvfabrikata – vil fylde langt mere. Men det bliver ikke tarvelig bolognese på dåse. Forbrugerne vil have kvalitet.
I supermarkeder i USA ser man disk efter disk af varer, der nemt kan omsættes til et sundt måltid. Det bliver også langt mere fremtrædende herhjemme.
- Jeg forudser massiv vækst i convenience og måltidskasser. Vi vil se langt flere halvfabrikata, der enten kan hentes lige inden for butikken eller udenfor. Click and collect, siger Jesper Bo Jensen.
Ny teknologi
I Coop har man i 150 år skullet til kassen for at betale varerne. Sådan er det ikke længere. Nu kan du med en app selv scanne og betale dine varer, så du ikke behøver stå i kø.
Den slags kommer vi til at se mere af.
- I USA kan Amazon Fresh trække kundens indkøbsliste ned i indkøbskurven. Walmart har lanceret en løsning, hvor mobilen integreres i selve shopping-oplevelsen. Der bliver virkelig innoveret i disse år, siger Dorte Wimmer.
Tiden med mere teknologi er først lige begyndt. Måske hjælper intelligente vægte dig til at købe en tilpas mængde friske varer indtil næste indkøb, så du undgår madspild. Eller hvad med en robot, der skærer din bøf i din foretrukne tykkelse?
Det helt store buzzword i dagligvarehandlen lige nu er personificering. Kunsten at bruge den data, man har om kunderne til at målrette sin markedsføring.
Automagisk
Coop, som har både en app og en kundeklub, bruger først og fremmest kundernes transaktionsdata. Hvad de køber, hvor de køber det og hvornår. Den data kobles med andre datakilder, hvorefter Coop ”træner” algoritmer til at udvælge de mest relevante tilbud til kunden.
Hos Salling Group har Føtex, Bilka og Netto også lanceret kundeapps, der indeholder en række funktioner.
Den slags tiltag bliver mere udbredt, forudser Henrik Hovgaard, forfatter og futurist ved Universal Futurist. Men kunderne forventer at få noget igen, når de giver deres data.
- Jeg kalder det automagisk. Det skal være hurtigt og nemt, men du skal også føle, at der er omtanke bag. En ungdomsgeneration om 10 år vil forvente, at nærmest alt, de køber, er tilpasset præcis dem, siger han.