23948sdkhjf

36 timer efter Arnold Buscks konkurs ringede rivalen til kurator

Da den danske boghandlerkæde Arnold Busck i slutningen af april indgav konkursbegæring, gik der ikke lang tid, før en af de største konkurrenter reagerede.

Nærmere bestemt kun 36 timer, skriver Mediawatch.

Bog & Idé, der er ejet af Indeks Retail, meldte sig hurtigt på banen og overtog først 14 og siden yderligere to af den konkursramte boghandlerkædes 29 butikker.

- Vi havde bestyrelsesmøde to timer efter, Arnold Busck indsendte sin konkursbegæring. Inden for fire timer havde vi udsendt en mail til vores butiksejere for at finde ud af, om der var nogen, der ønskede at købe butikkerne. 12 timer efter havde vi svar. I løbet af 36 timer efter konkursen havde vi et billede af, hvor mange der kunne tænke sig at være med i en købsproces, og så var vi mellemled mellem dem og kurator, siger Marianne Lyngby Pedersen, adm. direktør i Indeks Retail, til Mediawatch.

Hun siger, at de nyerhvervede Arnold Busck-butikker alle oplever vækst, og at overtagelsen kommer til at påvirke resultaterne i Indeks Retail positivt – dog uden at hun vil sætte tal på.

Indeks Retail er kædekontor for Bog & idé, Boghandleren og Legekæden. Butiksejerne i de tre kæder ejer sammen Indeks Retail.

Bog & idé-kæden omsatte i 2019 for cirka 1 mia. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095