23948sdkhjf

Elgiganten sætter strøm til den største satsning i 30 år

Den norskejede elektronikkæde Elgiganten, der har 38 varehuse rundt om i landet, sætter nu strøm til en storstilet satsning, der skal cementere kædens position som markedsleder på det danske elektronikmarked.

Det fortæller adm. direktør Peder Stedal til Børsen.

Elgiganten vil bruge cirka 400 mio. kr. på lave en ny webshop, udskifte alle it-systemer og gøre det både hurtigere og nemmere for kunderne at bestille og få leveret varerne.

- Det er en kæmpe og omfattende operation, som vi er gået i gang med. Det er vel det største, der er sket hos os i de seneste 30 år, siger Peder Stedal til Børsen.

Han har netop fremlagt nye regnskabstal for Elgiganten. De viser, at omsætningen er vokset med 2,5 pct. til 6,3 mia. kr. Driftsresultatet lander på 165 mio. kr.

Ejerne, norske Elkjøp, har trukket 200 mio. kr. ud som udbytte.

Også Elgigantens største rival, Power, forventer rekordsalg i næste regnskab, fortæller direktør Jesper Boysen til Børsen.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126