23948sdkhjf

Nu skal butikkerne jagte danskernes feriepenge

Når danskerne om kort tid får udbetalt op mod 60 mia. kr. i feriepenge, står butikkerne og nethandlerne klar med åbne arme og sitrende dankortterminaler.

De mange milliarder vil gavne en presset sektor, skriver Finans.

- Butikkerne er klar til et øget forbrug med feriepengene - især i første omgang nok af de dyrere forbrugsgoder. Meldingen er, at tingene ikke går lige så stærkt derude nu som for bare et par måneder siden, siger Jens Birkeholm, adm. direktør i Dansk Detail, som organiserer sko-, mode- og møbelbutikker.

Om få dage kan danskerne søge om tre ud af fem ugers indefrosne feriepenge. Politikerne – og detailbranchen – håber, at en stor del af de udbetalte penge vil gå til forbrug, som kan stimulere dansk økonomi.

Det er der brug for i en tid, hvor coronavirussen fortsat hænger som en tung skygge over økonomien og danskernes forbrug.

Direktør for Salling Stormagasiner, Marianne Bedsted, siger til Finans, at et stigende forbrug forhåbentlig kan have en positiv effekt for alle – også stormagasinerne, som i foråret var tvangslukket i to måneder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094