23948sdkhjf

Dansk Adidas-topchef kiggede ud over afgrunden: Jeg var skidebange

Coronakrisen sendte Adidas ud i en livstruende krise. 60.000 arbejdspladser var på spil.

En af de højest placerede danskere i internationalt erhvervsliv, Adidas-topchef Kasper Rørsted, har været gennem hele følelsesregistret under coronakrisen. Det fortalte han torsdag i et oplæg på Dansk Erhvervs årsdag, ifølge Børsen.

Tilbage i april var situationen i Adidas så alvorlig, at Kasper Rørsted ikke vidste, om firmaet ville gå ned – og om han potentielt måtte fyre 60.000 medarbejdere.

- Jeg var skidebange. Det var helt forfærdeligt, siger Kasper Rørsted.

Da coronapandemien brød ud i lys lue, kastede det Adidas ud i en livstruende krise. Omsætningen faldt med 80 pct., og hver dag brændte koncernen 180 mio. kr. af. Bankerne ville ikke hjælpe. Den 20. april ville kassen være tom.

Derfor tog ledelsen i Adidas en beslutning om udelukkende at satse på digitalt indhold og cash flow. Det reddede virksomheden.

Fra et tab i årets andet kvartal på 330 mio. euro kunne Kasper Rørsted i september præsentere et regnskab for tredje kvartal med et overskud på 700 mio. euro. Altså blot få måneder efter at verdens næststørste sportskæde måtte lukke alle sine forretninger.

I dag er cash flow afgørende for Kasper Rørsted.

- Man går ikke konkurs, fordi man mister penge. Man går konkurs, fordi man ikke har penge, siger Adidas-topchefen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094