23948sdkhjf

Ny Spar i indre København: Den lokale nærhed kommer til hovedstaden

Når Spar slår dørene op til et nyt supermarked i St. Kongensgade vil der være stort fokus på convenience med et internationalt præg.

Kunderne kan dermed træde ind i en opgraderet og topmoderne version af Spar midt i hovedstaden, fortæller kæden i en pressemeddelelse. 

-Vores kunder kan se frem til et flot og rummeligt supermarked med et stort sortiment af dagligvarer, specialvarer og convenience-produkter. Den lokale nærhed er stadig vores største fokuspunkt, og vi ved, at det lokale engagement kan være lige så meget til stede i storbyerne som i de mindre byer, siger Richo Boss, der er kædedirektør for Spar.

Med åbningen i St. Kongensgade åbner Spar sin femte butik i københavnsområdet, og senest åbnede Spar på Teglholmen i august 2019.

Den opgraderede Spar på St. Kongensgade kommer til at tilbyde flere koncepter, heriblandt et udvidet convenience-område med fokus på to-go, en velassorteret frugt- og grønt afdeling, friskpresset juice og det internationale koncept Spar Natural, som samler økologi, veganske, vegetariske og glutenfrie produkter under én fane.

Flere supermarkeder på vej
Spar påbegyndte en omfattende opgradering af kæden i 2019, som har vist sig at være en succes.

Spar Teglholmen i København var det første supermarked, der blev bygget med Spar Internationals koncept som inspiration. 

Spar i Valby ved Ny Ellebjerg station er netop nu midt i en omfattende ombygning og genåbner med det nye, moderniserede koncept i midten af september. 

D. 1. oktober åbner Spar yderligere et nyt supermarked i Risskov ved Århus. Flere åbninger og moderniseringer er på vej i kæden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105