23948sdkhjf

Nyt minus: Løgismose Meyers kæmper stadig med bundlinjen

Selv om omsætningen steg med godt 65 millioner til 1,154 milliarder kroner, tabte gourmetvirksomheden Løgismose Meyers flere penge i 2019 end året før.

2019-underskuddet i Løgismose Meyers Holding blev på knap 26 millioner kroner mod et minus på knap 15 millioner i 2018, viser det netop offentliggjorte regnskab.

I spidsen for koncernen står administrerende direktør Jesper Uggerhøj, der tiltrådte 1. januar 2019. Han har brugt tiden siden da på blandt andet at opkøbe cateringvirksomheden Massive Catering og kantinekonkurrenten Hahnemanns Køkken.

Opkøbene er ifølge Jesper Uggerhøj resultatet af en offensiv vækststrategi efter flere år med frasalg og driftsoptimeringer.

- Både som koncern og i gruppens to virksomheder, Løgismose og Meyers, er det fælles formål at højne den danske madkultur. Vi er enormt ambitiøse, og at handle fuldt ud på formålet kræver kontinuerlige investeringer i form af både opkøb, innovation, øget digitalisering, dygtige medarbejdere og ambitiøse samarbejdsrelationer med nogle af Danmarks bedste aktører i fødevarebranchen. Der skal med andre ord være kog i mange udvalgte gryder, og på det punkt er vi som koncern et rigtig godt sted, siger direktøren.

- Nu skal bundlinjen med

- Vores vækststrategi har båret frugt på toplinjen, hvor vi i 2019 realiserede en omsætningsvækst. Nu skal bundlinjen følge med, hvilket koncernen historisk ikke har været dygtig nok til – heller ikke i 2019, selv om vi fik vendt kurven i en positiv retning i slutningen af året. Det fortsatte med ind i 2020, indtil corona for alvor ramte Danmark, vores forretninger og resten af verden, tilføjer han.

Siden sammenlægningen af Løgismose og Meyers i 2015 har den danske fødevarekoncern øget sin omsætning med 36 procent og investeret over 200 millioner kroner i nye koncepter, opkøb, nye arbejdspladser og digitale tiltag,.

Med Jesper Uggerhøj i spidsen er koncernen i gang med en forenkling, der handler om at være to unikke mad- og måltidsvirksomheder i samme koncern med fælles administrative funktioner.

- Vi er bevidst gået fra at være én virksomhed med to brands til at være én koncern med to virksomheder. På den måde kan begge virksomheder være den bedste udgave af sig selv samtidig med, at vi sikrer og udnytter synergier og investerer på tværs af alle forretningsområder, siger Jesper Uggerhøj.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094