23948sdkhjf

Nu kan man også købe dagligvarer via Coops app

Nu rykker Coop.dk MAD ind i en af Danmarks mest brugte apps - nemlig Coop app'en.

Det betyder, at kunderne nu kan handle dagligvarer hos Coop.dk MAD direkte i app'en i stedet for at skulle forbi en browser, fortæller Coop i en pressemeddelelse.

- En stor del af vores kunder besøger os fra mobile enheder, og derfor har vi ønsket os en app. For at gøre det nemt for vores kunder, har vi valgt at flytte ind i Coop app'en, som mange har i forvejen, siger kommerciel direktør i Coop.dk MAD, Lars Rasmussen.

Alle kundefordele, som gælder på Coop.dk MAD, gælder også, når man handler med "Køb online" i app'en - for eksempel i forhold til gode tilbud og medlemsbonus.

Har man også Coops nye "PrimeKonto", får man 15 procent bonus på Änglamark, Thise, Irma hverdag samt Coop365 Økologi og Minirisk, når man betaler med den.

Man behøver dog ikke være medlem af Coop for at bruge "Køb Online", bare man har hentet Coop app'en og oprettet en profil.

Coop.dk MAD leverer til døren i hele Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126