Ti folkeskove skal hjælpe Coop til at blive klimapositive
Dagligvarekoncernen Coop har igangsat et klima- og naturprojekt, som skal give danskerne 10 nye folkeskove og bidrage til at gøre Coop til en klimapositiv virksomhed i 2030. Den første folkeskov skal ligge på et tidligere landbrug ved Idomlund lidt uden for Holstebro, og samlet set er ambitionen med skovrejsningerne at opnå 1.000 hektar ny skov i 2030.
Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.
Coops folkeskove bliver plantet med fokus på biodiversitet, og områderne vil udvikle sig til naturområder for befolkningen at gå tur og lave aktiviteter i. Klimaeffekten sker ved, at træerne binder CO2 fra luften, og på den måde sikrer Coop altså en CO2-reduktion med deres skovrejsningsprojekter.
- I 2020 vil vi have grundlaget for beregninger af den bundne CO2 på plads, og i foråret 2021 vil vi etablere skoven i Idomlund. De følgende år vil vi etablere yderligere 9 skove forskellige steder i Danmark. Skove kan noget særligt, for ud over at være gode ved klimaet danner de også en fantastisk ramme for fællesskaber til glæde for vores 1,8 millioner medlemmer og resten af Danmark, siger Peter Svendsen, klimachef i Coop og ansvarlig for aktiviteterne omkring Coops folkeskove.
Klimakompensation bringer Coop i mål
Når en dagligvaregigant med 1.100 butikker og 40.000 medarbejdere skal blive ikke bare CO2-neutral men også klimapositiv, så er det ikke nok i sig selv at rejse skove. Coop arbejder målrettet for at reducere sin direkte CO2-udledning med 75 % frem imod 2025. Det sker blandt andet i kraft af energieffektiviseringer, opvarmning med varmepumper, udfasning af ældre køleanlæg, indkøb af firmaelbiler samt køb af grøn strøm.
Men for at opfylde målsætningen om at blive klimapositive i driften i 2030 viser beregninger, at Coop er nødt til at hente 9 % CO2-reduktioner uden for virksomhedens grænser. Det er her, de ti skovrejsningsprojekter kommer ind i billedet. Coops folkeskove skal give en positiv klimaeffekt, som kompenserer for de sidste 9 % - altså såkaldt klimakompensation.
- To til tre år efter de første træer er plantet, kan vi begynde at måle, hvor meget CO2 der er blevet bundet indtil videre. Det giver Coop CO2-kreditter, som de kan bruge til at opnå CO2-neutralitet eller sælge videre til andre virksomheder. Det gavner samtidig også Danmarks samlede klimaregnskab, så mit håb er, at flere virksomheder begynder at benytte muligheden for klimakompensation ved siden af deres egne CO2-reduktioner, siger Morten Pedersen fra NIRAS, der er ekspert i klimakompensation.