23948sdkhjf

Modebrand klar med genbrugskoncept i Magasin

Det danske livstilsbrand Les Deux har kastet sig ud i et nyt genanvendelsesinitiativ, Rewear, der lanceres i samarbejde med Magasin.

Det danske livsstilsbrand Les Deux er nu klar til at lancere genanvendelsesinitiativet ”Rewear” i samarbejde med Magasin. 

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

Konceptet går ud på, at kunder kan indlevere deres brugte Les Deux-tøj, hvorefter de til gengæld får et gavekort til fremtidige køb af genbrugstøj på Rewear-platformen.

Samtidig sørges der for inspektion, vask og opfriskning af alle beklædningsgenstande, der kommer igennem systemet. 

Samarbejdet mellem Rewear og Magasins syv huse lanceres d. 7. august. I Magasin vil det
være muligt at indlevere sit tøj i en uge, hvorefter det vil være muligt at indlevere tøj i to Les Deux-butikker. 

- Vi i Les Deux er stolte af at kunne præsentere næste skridt i vores bæredygtighedsstrategi. Rewear er skabt for at minimere det miljømæssige fodaftryk, og med samarbejdet med Magasin, får vi det budskab endnu bredere ud. Målet er at forøge det samlede antal gange en beklædningsgenstand bliver brugt, igennem dets fulde livscyklus, fortæller Andreas von der Heide, der er medstifter af Les Deux. 

- Når det er sagt, så ved vi udmærket, at vi ikke redder verden med dette initiativ, men ved at være nogle af de første, der viser denne mulighed for tøjindustrien, så inspirerer vi forhåbentligt andre brands til at følge samme strategi og derved forøge levetiden for mere tøj i branchen, tilføjer han. 

Les Deux er i dag til stede i 800 butikker fordelt på over 23 lande. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109