23948sdkhjf

Aldi taber - stadig - millioner på danske butikker

Den tyske discountkæde Aldi sætter stadig penge til på sine danske butikker.

I 2019 lød resultatet i det danske selskab på et minus på 512 mio. kr. før skat, og dermed blev underskuddet 131 mio. kr. større end det foregående års.

Dermed har Aldi de seneste ni regnskabsår haft et samlet tab på 2,4 mia. kr. 

Det skriver Finans.

Finn Tang, adm. direktør for Aldi Danmark, siger til avisen, at resultatet bestemt ikke er tilfredsstillende, men skal ses i lyset af, at der er gennemført store investeringer, der skal geare virksomheden til fremtiden. De sorte tal venter dog ikke lige om hjørnet.

- Tidligere blev der lukket huller, men ikke investeret i fremtiden. Det er vi begyndt på i 2018 og for alvor i 2019. Det er et langt sejt træk. 2020-regnskabet skal blive bedre end i fjor, da vi kapitaliserer på investeringerne. Men vi får nogle år frem med fortsat underskud i den langsigtede plan for at få vendt udviklingen, siger Aldi-direktøren til Finans.

Sammenlagt har Aldi Danmark fået næsten 1,5 mia. kr. i støtte fra det tyske ejerselskab Aldi Nord inden for de sidste to år. Senest i april måned i år, hvor kæden fik en kapitalindsprøjtning på 370 mio. kr. 

- Vi har været i Danmark 43 år, men vi må bare erkende, at Aldi i mange år egentligt ikke har moderniseret sig særligt meget. Så det er en stor discountkæde, som lige pludseligt skal vendes lidt rundt og gøres meget mere moderne. Det tager lang tid og det koster mange penge, sagde kommunikationschef i Aldi Danmark, Kristian Jessen, i den forbindelse til Børsen.

Aldi har ikke haft overskud i Danmark siden 2009, men har de seneste par år arbejdet på en turnaround for at give discountkæden et mere moderne image, blandt andet ved gennemgribende moderniseringer og byggeri af nye butikker.

Læs mere om: Aldi
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078