23948sdkhjf

Økologiske bananer skaber omsætningsrekord hos Fairtrade

2019 blev et rekordår for mærkningsordningen Fairtrade i Danmark. Fairtrade oplevede sidste år en vækst på 12 pct. blandt andet på grund af det øgede fokus fra politikere, dagligvarebutikker og hos forbrugerne, skriver Fairtrade Danmark i en pressemeddelelse.

- Det hænger selvfølgelig sammen med, at flere dagligvarekæder droppede salg af sprøjtede bananer, men det fortæller også, at forbrugerne ønsker bananer, der er dyrket under ordnedeforhold, siger CEO i Fairtrade Danmark Camilla Erika Lerberg i pressemeddelelsen.

Fairtrade Danmark oplevede sidste år en stigning i kaffe og kakao på henholdsvis 8 og 13 pct., mens Fairtrade-mærkede bananer voksede med hele 26 pct. på det danske marked.

Fairtrades samlede omsætning var 8.486.197 kr. i 2019 mod 7.568.532 kr. i 2018.
Fairtrade har været på det danske marked i 25 år, og cirka 75 % af de Fairtrade-mærkede varer, der findes i den danske handel, er økologiske. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078