23948sdkhjf

Købmandskæde med internationale rødder skærper indsatsen

Spar Danmark, som er en del af den internationale Spar-kæde med udspring i Holland, kan trods en mindre omsætningsnedgang se tilbage på 2019 som et solidt år.

Omsætningen faldt en smule fra 3,96 mia. kr. i 2018 til 3,93 mia. kr. sidste år. Forklaringen er blandt andet, at 2018 var et rekordår med 9,2 pct. salgsvækst, og at Spar har sagt farvel til fem af kædens butikker i 2019. Selv om det ikke kan sammenlignes like-for-like betyder det nu alligevel en gennemsnitlig omsætningsvækst pr. butik.

Ser man på omsætning pr. kvadratmeter, voksede den med 6,7 pct., mens den gennemsnitlige kurvstørrelse steg 1,4 pct.

I Danmark er det Dagrofa, der driver Spar-kæden. Her blev igangsat en treårig turnaround i 2019, som også omfatter Spar.

Under ledelse af kædedirektør Richo Boss og i tæt samarbejde med Spar International arbejder man på at styrke Spar-brandet, blandt andet ved at modernisere og strømline butikkernes udseende mere for at skabe en skarpere profil.

”En af de nye flagskibsbutikker er den urbane Spar Teglholmen-butik, som har et nyt butiksdesignkoncept med fokus på convenience, ferskvarer og implementering af Spars eget Natural-koncept med private labels,” står der i årsrapporten for Spar Internationals beskrivelse af året, der gik, for den danske Spar-afdeling.

Læs mere om: Spar
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094