23948sdkhjf

Ungt møbelfirma skifter showroom ud med lagersalg

Den seks år gamle møbelvirksomhed Nimara har valgt at lukke sit showroom og i stedet koncentrere sig 100 pct. om det webbaserede møbelsalg.

Det fortæller Fyens Stiftstidende.

Nimara blev grundlagt i 2014 af brødrene Mathias og Rasmus Nielsen. I dag har virksomheden i fynske Maarslev ni ansatte og eksport til både Sverige og Tyskland, og med stigende travlhed har man valgt at prioritere tiden anderledes. 

Indtil for nylig havde Nimara et showroom tilknyttet deres lager- og kontorfaciliteter, men det har brødrene besluttet at droppe.

- Vi er gode til at sælge på nettet, og derfor vil vi nu hellere satse mere på det, fortæller Mathias Nielsen til avisen.

I stedet planlægger møbelbrødrene nu at afholde lagersalg hver anden måned, hvor de vil sælge ud af møbler, der er kommet retur eller blevet beskadiget under fragten fra Kina.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093