23948sdkhjf

Nyt liv til lollandsk bolighus

Idémøblers tidligere bolighus i Nykøbing har stået tomt i halvandet år, men nu har lollikkerne igen udsigt til at kunne handle møbler på hjørnet af Randersvej og Gaabensvej i byen.

Det skriver Folketidende.

Bag det kommende møbelhus står Torbjørn Nielsen, der også ejer en møbelforretning i Vordingborg og har stået bag Jarvig Møbler ved Maribo. Siden han for et halvt år siden solgte bygningen ved Maribo, har han været på jagt efter en ny lokation til den forretning, og nu er valget altså faldet på bygningen i Nykøbing.

Her har han lejet omkring 3000 af de 5000 kvm., og efter sommerferien forventer han at kunne slå dørene op for det nye Møblér Boligcentret Jarvig.

– Der går otte til 14 dage endnu, før vi har solgt varerne ud i Maribo. Derefter begynder vi at bygge forretningen op i Nykøbing, så vi kan åbne engang efter sommerferien. Det bliver formentlig i august eller september. Coronakrisen betyder lidt for, hvornår vi kan få de forskellige varer, og derfor er tidsplanen ikke helt på plads endnu, fortæller Torbjørn Nielsen til Folketidende.

Møblér Boligcentret Jarvig bliver, som navnet antyder, en del af Møblér-kæden, der tæller i alt 37 selvstændigt ejede møbelforretninger landet over.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093