23948sdkhjf

Designa rykker ind hos Pisiffik i Nuuk

Designa trodser den igangværende Corona-krise og åbner nu en ny køkkenbutik i Grønland i samarbejde med detailkæden Pisiffik.

Selvom Corona-krisen i øjeblikket trækker lange skygger efter sig verden over, oplever Designa stadig stor efterspørgsel på sine køkkener.

Også i Grønland, hvor kæden nu åbner butik i hovedstaden Nuuk. Det sker, når køkkenkoncernen den 28. maj slår dørene op hos møbelhuset Sweet Home i en shop in shop løsning, der strækker sig over 220 kvm fyldt med Designas køkken-, bad- og garderobedesigns.

Butikken ledes af Jan Køhler, der i mange år drev sin egen boligindretningsbutik i Nuuk. Butikken blev i 2019 solgt til detailkæden Pisiffik, og i den forbindelse blev Jan Køhler blandt andet ansvarlig for alt salg af køkken, bad og garderober hos den grønlandske detailkæde. Han glæder sig til nu at kunne tilbyde Designa-produkterne til de grønlandske kunder.

Stort potentiale med full service løsning
– Vi ønskede at opgradere det eksisterende køkkensortiment med et kendt brand med et moderne og bredt udvalg. Samtidig var det vigtigt for os at få en partner, som kan supportere os i forhold til alle aspekter af driften, herunder marketing og salgssupport, mv. Det har vi fundet i Designa, fortæller Jan Køhler.

Ambitionen hos møbelhuset Sweet Home er at kunne tilbyde komplette løsninger til kunderne – fra første besøg i butikken til køkkenet står færdigmonteret, klar til brug.

– Der findes ikke egentlige køkkenbutikker her i Grønland. Med den efterspørgsel vi har oplevet over de sidste år og særligt pt. gør, at vi ser et kæmpe potentiale i at etablere et inspirerende og indbydende showroom med et kæmpe udvalg af Designas køkken, bad og garderober. Så vi glæder os til at slå dørene op til butikken, som er i fuld gang med at blive bygget, lyder det fra en glad Jan Køhler.

Sanering i forhandlernettet
Designa-kæden er i færd med at udrulle en vækststrategi med fokus på at gøre kæden til det mest attraktive netværk af selvstændige køkkenforhandlere. Det indbefatter også en sanering i forhandlernettet, som indtil nu har budt på både lukninger og nyåbninger – og nu altså også åbning i Grønland.

– Vi ønsker at samarbejde med ambitiøse og erfarne detailfolk, der evner at drive køkkenforretning og har ambitioner på egne og kædens vegne. Pisiffik er en professionel og stærk lokal aktør, og med Jan i spidsen for butikken, har vi et solidt fundament for at skabe en sund og veldrevet forretning, som vi forventer os meget af, siger Designas adm. direktør, Erik Høj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094