23948sdkhjf

Lagkagehuset er havnet i en shitstorm

Bagerkæden Lagkagehuset er havnet i en shitstorm på de sociale medier, hvor adskillige kunder opfordrer til boykot. Det sker, efter at TV2 har oplyst, at Lagkagehuset har modtaget næsten 4,7 millioner kroner i lønkompensation, selv om virksomheden har en selskabskonstruktion, som er designet til ikke at betale skat i Danmark.

Blandt de seneste opslag på Lagkagehusets Facebookside er ét fra Peter Valsgaard, der kort og godt skriver "Skattely - hvor er det dog usselt.Vi er færdige med at handle hos jer.".

Og et fra Kim Sørensen, som ikke giver meget for Lagkagehusets forklaringer om, at kæden investerer og derfor ikke har haft overskud endnu.

- I ekspanderer for senere at kunne sælge jeres kæde og scorer fortjenesten herved - dette gør I på jeres egne kunders bekostning ved ikke at betale skat i Danmark. Det er IKKE OK og jeg håber de danske forbrugere vil sætte en stopper for det I har gang i, skriver han.

Kommentaren sigter på, at Lagkagehuset selv har kommenteret sagen således på Instagram:

»Lagkagehuset bidrager årligt med et tre-cifret millionbeløb til den danske statskasse via direkte og indirekte skatter og afgifter. I 2018 har vi ikke betalt selskabsskat, fordi vi investerede massivt i vækst, så vi i dag har 3.000 arbejdspladser og mere end 100 Lagkagehuset butikker i Danmark. For at kunne vokse i dette tempo, har vi foretaget betydelige investeringer med tilsvarende skattefradrag, som det gælder for alle, der driver virksomhed i Danmark. Derfor fremgår det af vores årsrapport for 2018, at vi ikke betalte selskabsskat, da vi ikke havde et overskud".
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115