23948sdkhjf

Skoringen opfordrer til at forbyde sommerudsalg

Hvis den danske detailhandel skal reddes fra konkurser efter corona, så skal udsalg midlertidigt forbydes, lyder den opsigtsvækkende melding fra skokæde.

I Holland drøfter politikerne lige nu, om man midlertidigt kan forbyde udsalg i landets butikker for at redde landets detailhandel. 

Og den diskussion mener den danske skokæde Skoringen, at vi også bør tage i Danmark, skriver Finans

- Nu har der været lukket længe, og alle har mistet omsætning. Hvis vi så også forærer varerne væk i en periode, går det helt galt. Derfor har vi brug for et stop for udsalg frem til august, siger Frank Siim Sørensen, der er administrerende direktør i Shoe-d-Vision, der står bag Skoringen. 

Men Finans har også talt med en anden kæde, Sportmaster, og her er administrerende direktør Andreas Holm helt uenig med direktøren for Shoe-d-Vision. 

Han henviser til, at han går ind for det frie marked og er imod overegulering. 

Erhvervsministeriet understreger, at selv om regeringen anbefaler butikker at undgå kødannelse og mange mennesker samtidig, så er der ikke tale om et forbud mod udsalg. 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109