23948sdkhjf

Corona blev sidste søm i Libratones konkurs

Efter at have kørt med to- og trecifrede millionunderskud igennem flere år, ramte corona og trak tæppet endeligt væk under danske Libratone, der er kendt for deres produktion og salg af højttalere og headsets.

Det fortæller konkursboets kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt til Electronic Supply.

- Virksomheden var midt i en turn around, og der har været investeret massivt i at få virksomheden rentabel. Man regnede også med, at det var tæt på at gå. Men i og med at markederne i Danmark og Nordeuropa, som er virkelig vigtige for virksomheden, lukkede helt ned under corona, så kørte omstruktureringen og redningsplanen af sporet, siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Tocifret millionindsprøjtning
På CVR-registeret fremgår det, at virksomheden – som Anders Hoffmann Kønigsfeldt fortæller – har fået tilført kapital talrige gange i virksomhedens levetid. 

I årene 2010 til 2013 blev der skudt penge i virksomheden hele otte gange til en samlet værdi af over to millioner kroner.

I sommeren 2014 lagde en kinesiske investorgruppe, der samtidig overtog ledelsen af virksomheden, hele 29 millioner kroner i Libratones genopretning.

Alligevel var det ikke nok for Libratone, der i de efterfølgende år leverede trecifrede millionunderskud op mod 137 millioner kroner, da underskuddet var størst i 2016.

Libratones underskud efter skat

2012: -15 millioner kroner

2013: - 22,5 millioner kroner

2014: - 111 millioner kroner

2015: - 110 millioner kroner

2016: - 137 millioner kroner

2017: - 127 millioner kroner 

2018: - 135 millioner kroner

Kilde: CVR-registeret

Det fremgår af Libratones regnskaber på CVR-registeret.

Nu skal virksomheden på nye hænder, og kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt er optimistisk.

- Det er stadig en attraktiv virksomhed med gode produkter, så vi vi arbejder på at få virksomheden solgt som helhed dvs. med varelager, rettigheder, design og så videre. Vi er i dialog med mange forskellige fra mange steder i verden, siger han til Electronic Supply.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157