23948sdkhjf

Kø skal undgås og forretninger skal skabe plads

Mandag genåbner landets storcentre. Det bliver med en lang række retningslinjer for at undgå smittespredning.

Som et led i fase 2 af genåbningen af Danmark må indkøbscentre og stormagasiner åbne fra mandag 11. maj.

Når de åbner, skal de følge en række retningslinjer. 

Blandt andet er der fokus på at undgå kødannelse, imens butikkerne også bør sørge for at holde god håndhygiejne og indrette sig, så der er afstand mellem kunder og personale.

Læs mere her i et udpluk af retningslinjerne:

  • Centre og magasiner skal sørge for, at der er mindst fire kvadratmeter per person og to meters afstand mellem kunder.
  • Indretningen skal være sådan, at man undgår flaskehalse og sammenstimlen. Kø- og slagtilbud skal undgås.
  • Er der mulighed for at lave selvbetjeningsløsninger, anbefales dette.
  • Der skal sikres grundig rengøring og desinfektion af eksempelvis kasseapparater eller andre kontaktflader.
  • Fællesarealer som legesteder og loungeområder skal holdes lukket for ophold.
  • I det omfang, det er muligt, kan det overvejes at lave skilte med maksimalt antal kunder. Man kan også opsætte fysiske barrierer mellem kunder og personale.
  • Alle medarbejdere skal overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer om god hygiejne.
  • Det anbefales at instruere leverandører af varer i forebyggelse af smitte. 

Kilder: Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109