23948sdkhjf

Danmarks største havecenter åbner i Tilst

På en stor byggegrund i Tilst lidt uden for Aarhus er gravkøerne lige nu i gang med at fjerne sporene fra gamle butikker for at gøre plads til Danmarks største havecenter. 

Det er kæden Plantorama, der gør klar til at åbne sit 12. havecenter i landet, og efter planen skal der foruden plantedelen også bygges en 2. etage på 2000 kvadratmeter med café, legeland og restaurant, fortæller Aarhus Stiftstidende.

 Maden vil kunne indtages på små terasser med udsigt over det grønne.

- Det bliver en del af oplevelsen, at man kan komme op og kigge ud over planterne. Det ved vi, kunderne kan lide. Når de kommer hos os, er de i et andet ”mode” – mere afslappede, det er ikke, som når de er ude at købe dagligvarer, folk har bedre tid hos os, fortæller direktør i Plantorama, Peter Vang Christensen. 

Planen er, at det nye havecenter skal henvende sig til folk vest og syd for Aarhus, mens den eksisterende Plantorame-butik i Egå henvender sig til det nordlige Aarhus og ud mod Djursland. 

Plantorama i Tilst bliver på 11.800 kvadratmeter i alt. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094