23948sdkhjf

Food Festival er aflyst

Endnu et stort fødevarearrangement er bukket under for coronakrisen: Madfestivalen Food Festival i Aarhus skulle have været afviklet for niende gang 4.-6. september, men den er nu aflyst.

Det oplyser arrangøren, Food Organisation of Denmark, i en pressemeddelelse.

- Under hele corona-krisen har vi fulgt med i myndighedernes anvisninger. Vi mener ikke, at det er forsvarligt at holde en stor fødevarefestival 4.- 6. september for over 30.000 gæster blot få dage efter det eksisterende forbud mod forsamlinger. Vi bakker naturligvis op om myndighedernes anvisninger. Derfor er en aflysning den eneste rigtige beslutning på grund af myndighedernes nuværende udmeldinger og vores ansvar for festivalgæsternes sikkerhed, konstaterer festivalens direktør, Anna Lund.

- Vi har naturligvis undersøgt mulighederne for at lave en anderledes festival med for eksempel færre gæster. Men vi er nået frem til, at det ikke vil være et arrangement, der vil leve op til den oplevelse, som Food Festival er, og som vores gæster og deltagende virksomheder holder af, siger direktøren.

Hun tilføjer, at arrangørerne til gengæld vender endnu stærkere tilbage til næste Food Festival i september 2021.

Tidligere i denne uge oplyste arrangørerne af fødevaremessen Foodexpo, at den ikke som planlagt bliver holdt i Herning i september. Messen er nu flyttet til foråret 2021, hvor arrangørerne har lagt sig fast på datoerne 21.-23. marts.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109