23948sdkhjf

Grønt-grossist vender sig mod private i krisetid

Byens Grønttorv i Erritsø har formået at vende coronakrisen til deres fordel.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Fra det ene øjeblik til det andet så ledelsen ind i en halvering af virksomhedens omsætning, og så skulle der tænkes hurtigt af Lars Lodahl og Johnny Andreasen, der ejer Byens Grønttorv i fællesskab.

Ved at gentænke deres koncept har de nu suppleret deres salg, som normalt er rettet til restauranter, kantiner og virksomhedskøkkener, med frugt- og grøntkasser til private.

- Da min hustru og jeg sad og kunne se, at virksomhederne afmeldte deres ordninger, fandt vi på, at vi bare kunne lave et "ja tak-tilbud", som supermarkederne gør. Så vi tog et billede af det, vi synes, vi skulle have i sådan kasse, og lagde det op, forklarer Lars Lodahl til Vejle Amts Folkeblad.

Derfra gik det stærkt - med 65 solgte første uge, var de lige inden påske nået op på mere end 250 kasser. Salget foregår via Facebook, og det giver virksomheden mulighed for at hente en del af den tabte omsætning.

Lars Lodahl og Johnny Andreasen overvejer nu at udvide med midlertidige udleveringssteder i andre byer, fordi konceptet er så populært.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25