23948sdkhjf

Magasin bliver ikke påvirket af britiske ejeres situation

Der er gang i onlinehandlen hos Magasin.

Mens dørene til de syv danske stormagasiner i Magasin-kæden i øjeblikket er lukkede, så er der ekstra godt gang i onlinesalget.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

I forhold til samme periode sidste år er onlinesalget oppe med 55 procent, hvilket glæder Magasins økonomidirektør.

Han understreger samtidig, at de syv danske stormagasiner ikke er påvirkede af situationen hos de britiske ejere.

Selvom onlinesalget i øjeblikket boomer i Magasin, så er det alligevel tidspunktet, hvor dørene til de syv danske stormagasiner igen kan åbne, der bliver set mest frem til.

- I de mere end 150 år, Magasin har eksisteret, har vores forretninger altid været åbne. Derfor glæder vi os naturligvis til igen at bydedanskerne indenfor i vores forretninger. Men indtil da er vores vigtigste opgave at passe på vores medarbejdere og på vores kunder, der i stor stil har fundet vejen til Magasin.dk, siger Peter Fabricius, økonomidirektør hos Magasin du Nord.

Magasins onlinesalg udgjorde i sidste årsregnskab mere end 10 procent af omsætningen på 2,9 milliarder kr.

I dag er onlinesalget oppe med 55 procent i forhold til samme periode sidste år. Salget er primært båret af Magasins loyale Goodie-kunder, som i øjeblikket udgør mere end 80 procent af de besøgende.

Magasin er en selvstændig forretning
At Magasins britiske ejere, Debenhams, ifølge flere britiske medier har søgt om konkursbeskyttelse, er ikke noget, der kommer til at påvirke Magasin.

- Vi er ikke berørte af situationen, og det bliver vi heller ikke. Magasin er en selvstændig forretning, som har været i Danmark i mere end 150 år. Jeg kan love alle, at vi også er her på den anden side af Corona-krisen, og vi glæder os til igen at kunne byde alle danskere indenfor, når myndighederne tillader det. Indtil da – pas på jer selv og hinanden derude, siger Peter Fabricius.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14