23948sdkhjf

Byggecenterkæde vil hjælpe håndværksfirmaer med likviditeten

Stark Group vil samarbejde med større leverandører om at hjælpe små- og mellemstore håndværkervirksomheder gennem Coronakrisen
Stark Group har sat gang i en dialog med de større leverandører i Danmark, for at være forberedt på at kunne hjælpe de mindre danske håndværkervirksomheder med forlængede betalingsfrister, hvis Coronakrisen udvikler sig yderligere.

Det skriver Stark i en pressemeddelelse

I første omgang har Stark Group kontatet leverandører, der sælger for mere end 10 mio. DKK om året til Stark Group, med en appel om at tilkendegive, hvorvidt de vil være i stand til at udvide de sædvanlige betalingsfrister, hvis det skulle blive nødvendigt. Formålet er at kunne forlænge kreditten til kunderne i det danske byggeri, hvis situationen blandt SMV’erne forværres, navnlig hvad angår likviditet.

- Vi har kontaktet en række af vores leverandører af en vis størrelse for at åbne en dialog om, hvordan vi kan stå sammen og hjælpe de svagere led i værdikæden, nemlig de små og mellemstore håndværkere. Det er vigtigt for mig at understrege, at det naturligvis er helt frivilligt om vores leverandører vil bidrage til dette, og at vi kun har henvendt os til vores største leverandører, siger Jørgen Holmgaard, direktør for Stark Group Sourcing, som står for indkøb på tværs af de fem lande, hvor Stark Group ejer og driver virksomheder.

Jørgen Holmgaard er helt bevidst om, at der kan være leverandører, som ikke har mulighed for at bidrage, hvilket naturligvis er helt forståeligt. Blot mener Stark Group, at det er vigtigt at få påbegyndt en dialog, så branchen er bedre forberedt, hvis Coronakrisen fortsætter længe endnu.

Blandede tilbagemeldinger
Indtil videre har tilbagemeldingerne fra leverandørerne været blandede. Nogle leverandører er positive, mens andre har bedt om yderligere dialog eller afvist appellen.

I den aktuelle situation har Stark Group to afgørende prioriteringer, nemlig at have byggematerialer tilgængelige og på lager og som altid at bakke op om de mindre håndværkere eksempelvis med deres eventuelle likviditets-udfordringer, så de kan komme helskindede gennem krisen. Begge dele kan komme til at kræve yderligere fleksibilitet, hvad angår betalingsfrister hos Starks leverandører.

- For os handler dette initiativ om rettidig omhu og om at stå sammen i en højest ulykkelig, usædvanlig og alvorlig situation. Vi ser ind i et muligt scenarie, hvor vores kunder - de mindre håndværkere - kan få svært ved at holde hjulene i gang. Det ville være ulykkeligt - ikke blot for dem, for Stark og vores leverandører, men også for det danske samfund. Vi har derfor en forpligtelse til at gøre, hvad vi kan for at hjælpe alle i den værdikæde, siger Jørgen Holmgaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157