23948sdkhjf

Corona truer bland selv-slik på livet

Cloetta, som gennem Candyking forsyner tusindvis af danske familier med fredagsslik efter vægt, lider særligt under coronakrisen.

Mange af supermarkedskæderne har nemlig valgt at lukke ned for salget af bland selv- slik for at undgå, at folk står for tæt for at hælde sukkersagerne i poser.

Direktør Christian Boas Linde udtrykker bekymring over, at mange kunder fejlagtigt tror, det er risikoen for at blive smittet gennem slikket, der er årsagen til, at der er lukket for bland-selv-afdelingerne i supermarkederne.

- Vores bekymring er, at der kommer en tid efter coronaviruskrisen, hvor vi gerne vil sælge bland-selv slik igen, og der vil jeg være rigtig ked af, at den gængse opfattelse skulle blive, at bland selv-slik er en særlig farlig smittebærer, for det er faktisk ikke tilfældet, siger han til FødevareWatch.

En tredjedel af Cloettas omsætning kommer fra bland selv-slik.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.139