Aldi trækker planlagt håndsprit-kampagne tilbage
Aldi trækker en kampagne med håndsprit tilbage i lyset af coronavirus, skriver BT.
I november sidste år købte Aldi et parti håndsprit, der blev planlagt som spotvare til den sidste uge i marts 2020.
Men dengang anede man ikke noget om coronavirus, og i dag har kæden hårdt brug for håndsprit til butikspersonalet, så nu bliver den kampagne trukket tilbage.
Udfordringen er dog, at man ikke kan nå at slette kampagnen fra tilbudsavisen.
- Vi trækker ikke tilbudsavisen helt, for kunderne skal have glæde af de andre tilbud. Men det har sat os i et dilemma. Nogle kunder kunne blive sure over den spotvare, andre ville måske valfarte ned til butikkerne, fordi det er så svært at få håndsprit lige nu, siger Kristian Jessen.